Venedig-området er fyldt med store floder og bassiner, som uundgåeligt har præget alle de skiftende civilisationers liv i området. Det symbiotiske forhold mellem menneske og vand er blevet overdraget igennem århundreder. Derfor anses vand som værende et kostbart gode, hvilket er årsagen til, at vandløb i Venedig-området, modsat andre områder, er blevet skånet for forurening under industrialiseringen. Ud fra optælling og analyser af kilder fremgår det, at kildevand fra bjergområderne er af en høj renhedsgrad og kvalitet, da der sjældent forekommer spor af forurenende stoffer, og der heller ikke registreres fald i værdierne. Bæredygtig anvendelse af hydrotermale mineraliseringsressourcer, det vil sige mineralvand og kildevand (bestemt til aftapning), anvendt på grund af deres specielle egenskaber, eller til drikkevarer med helsebringende virkninger, termalvand og hydropatisk mineralvand (til terapeutisk formål) og geotermiske ressourcer (bestemt for varmeveksling), har tegnet et vigtigt scenarie med sundhedsmæssige og social-økonomiske fordele.